Jeg tilbyder psykoterapi til unge og voksne. Den terapi, jeg bruger, hedder integrativ terapi. Det er en form for psykoterapi, der bruger forskellige værktøjer og tilgange, så de passer bedst muligt til den enkelte klient.
Jeg har en baggrund inden for den Dybdeterapi, kognitiv psykologi og protreptik. Herudover kan jeg bruge teknikker fra forumspil, som er en form for drama, der kan bruges som personligt udviklende redskab.
Integrativ psykoterapi kan bruges i næsten enhver form for terapeutisk arbejde med unge og voksne, både individuelt og i grupper.
Psykoterapien adskiller sig fra coaching ved, at vi ofte går dybere i tidligere oplevelser og temaer hos personen og herigennem finder nøglen til at forstå de udfordringer, der er i livet her og nu.
Eksempler på mønstre, vi kan arbejde med:
“Jeg vil gerne have, at alle skal kunne lide mig.”
“Jeg gør alt for at undgå konflikter med andre mennesker”
“Jeg tror, jeg ikke er lige så meget værd som andre”
“Jeg har svært ved at stole på eller være i et parforhold med et andet menneske”.
Sådan nogle mønstre har man ofte haft i mange år. Og det kan være svært selv at finde ud af, hvordan man kommer ud af dem. Det er min erfaring, at jeg sammen med klienten finder nogle gode redskaber, som giver mening, og som klienten kan gå hjem og arbejde videre med. Og det gode ved at gå i et forløb er, at man ved, man kommer tilbage til terapeuten og kan tale om de svære og gode ting, man er stødt på siden sidst.
Enhver terapi vil være omfattet af tavshedspligt, og jeg vil altid respektere, hvis klienten ikke ønsker at tale om emner eller besvare spørgsmål, som jeg tager op.